Velkommen til El Sunzal, El Salvador – Lær at surfe på vores nye surfcamp
July 5, 2023Ny surfcamp-alarm! Her er alt du skal vide omkring vores helt nye surfcamp i El Salvador. Vi vil guide dig igennem vores favorit surf spots, hvornår forholdene for surf er bedst, og selvfølgelig hvad du skal pakke til turen. Velkommen til vores fantastiske nye surf destination i Central Amerika.
Vi kan endelig afsløre, at vi har åbnet et ny surfcamp i El Salvador - og hvilken camp… Den ligger så tæt på vandet at du vitterligt kan tage din surfboard under armen og gå ned at trapperne, og så er du på stranden, med de mest utrolige bølger.
Vi er total forelskede i El Salvador og vores nye camp føles allerede som et hjem. Vi vil gennemgå nogle af vores favorit ting omkring El Salvador, som måske også vil få dig til at forelske dig i stedet.
Læs mere om vores nye surfcamp her.
Hurtige facts omkring El Salvador
Officelt sprog: Spansk
Tidszone: Central Standard Time (UTC-6)
Valuta: United States dollar (USD)
Stik: Stiktyperne er de samme som i USA, type a og b. I El Salvador er det ofte 120V
Surf campens placering: Hvor ligger El Salvador og El Sunzal?
El Salvador er det minste land i Central Amerika, og er omkranset af Guatemala, Honduras og Stillehavet. Campen er placeret i en lille by kaldet El Sunzal på den sydlige Stillehavskyst. Hvis du går ca. fem minutter langs stranden vil du komme til den nærliggende by El Tunco, som også er kendt som “Surf City”.
Vores nye surf camp: Et hjem ved havet hvor du kan opleve roen fra El Sunzal og El Tuncos pulserende liv.
Campen er placeret lige ud til El Sunzals strand, hvilket er et af de spots, du vil komme til at surfe ved under dit ophold. Faktisk kan du kigge ud og tjekke surf forholdene fra din balkon! Området omkring El Sunzal er virkelig dejligt og roligt, da der ikke er mange turister der kender til stedet. Hvis du dog gerne vil opleve lidt mere aktivitet, festlig stemning og mulighed for festlige dansegulve så ligger byen El Tunco fem minutters gang fra campen. El Tunco aka Surf City er stedet for en god bytur kombineret med god mad og drikke.
Vejret og sæsoner: Hvornår er det bedst at surfe i El Salvador?
Det er muligt at surfe i El Salvador året rundt, så alle sæsoner er surf sæsoner. Vinteren - fra maj til oktober - er også kendt som den våde sæson. I disse måneder regner det en del, men det er ofte omkring sen eftermiddag/aften, hvor det ellers er rigtig fint vejr. Det er samtidig i disse måneder at der kommer de største bølger! Sommeren - november til april - er den tørre sæson. I disse måneder vil du opleve et konstant flow af bølger, varme og solrige dage. El Salvador er placeret tæt på ækvator og har en gennemsnitstemperatur på 25 til 36 grader.
Surf spots: Hvor skal man surfe i El Salvador?
Fra rejsende der ikke er vant til at surfe her, oplever vi tit spørgsmålet “Er der god surf i El Salvador?”. Det eneste vi kan svare til det er “JA!”. El Salvador er uden tvivl en af de bedste surf destinationer i Central Amerika, med mulighed for lange og konstante bølger.
El Salvador er berømt for deres surf muligheder, men hvorfor? På grund af de fantastisk strande ved fx El Sunzal og Punta Roca og deres fantastiske swells. Bølgerne giver sjove ture og du behøver ikke engang en våddragt. ISA World Surfing Games blev afholdt i El Sunzal og La Bocana i 2021. De førnævnte strande er derfor kendt blandt surfere fra hele verden. Men bare rolig, du behøver ikke være en pro surfer for at kunne ha’ det sjovt i bølgerne, der er mange begyndervenlige spots omkring campen.
Surfing i El Salvador: vores favorit surf spots er lige ved vores camp
Der er to primære surf spots som vi benytter os af hos Lapoint Camps: El Sunzal og La Bocana. Nogle gange tager vi længere væk fra campen for at benytte os af flere forskellige spots, men her er et hurtigt sneak peak på vores to favoritter:
El Sunzal
Dette er vores primære spot lige uden for campen. Dette spot er et fantastisk strandspot for nybegyndere, hvor du nemt kan komme i og op af vandet uden nogen form for fare. El Sunzal er også god for mere erfarne surfere. Spottet kan deles op i forskellige sektioner i forhold til forskellige niveauer, derfor er der også steder der er velegnet til de erfarne. Der kan være mange mennesker i vandet, men det ændrer ikke på at det er et fedt spot med en god vibe.
La Bocana
Dette spot er udelukkende for level 3 surfers, da bølgerne er meget kraftige her. Erfarne surfere vil ha’ fede surfoplevelser her ved La Bocana, da det har konstante swells til både venstre og højre og derudover giver muligheder for bølger der ruller 300 meter.
Surf level: Kan du surfe i El Salvador som både begynder og erfaren surfer?
Ja, uden tvivl! El Salvador har bølger til alle niveauer. Alle lige fra nybegyndere til de mere avancerede surfere er velkomne hos os. Noget der adskiller denne camp fra vores andre camps er, at du her vil få ene-undervisning. Du vil altså være 1:1 med din egen instruktør på vandet. Det betyder at du vil have de optimale oplevelser betingelser for at fange en masse bølger, få direkte feedback og endnu mere ud af undervisningen end du gør i større grupper.
Det lokale køkken: Mad og drikke du skal prøve i El Salvador
Det mest velkendte mad i El Salvador er de lokale “pupusas”, hvilket er et absolut must-try når du kommer på besøg. Det bliver lavet med majs- eller rismels-tortillas og så har du enten bønner, kylling eller ost (eller andre ting du godt kan lide) i midten. Det er simpelt og helt vildt lækkert! Hvis du gerne vil imponere de lokale, så husk ikke at spis dem som tacos. Riv en bid af pupusaen og pres den sammen for at bruge den til at samle dit valgte fyld og salsa op. I forhold til lokale drikkevarer, så bør du prøve “horchata”, “chan” eller “limonada con hierbas” til at slukke din tørst. Ellers kan du altid nuppe en frisk kokosnød på stranden.
Du vil finde god mad både på campen og i lokalområdet. Du vil opleve at der både findes lokal og international mad til gode priser. Valutaen i El Salvador er USD, og lige nu er en USD nærmest det samme som en euro. Her får du få eksempler på lokale priser:
Middag på en restaurant: 6-10 USD
Lokal mad: 5-10 USD
Kaffe: 1 USD
Øl: 1,5 USD
Pupusas (must-try!): 5 cent/pupusa
Oplevelser: Hvad skal du se i El Salvador?
Vi kommer ikke til at dømme dig for bare at vil surfe hele dagen, eller sidde på din terrasse og kigge på bølgerne. Men, hvis du får lyst til at opleve noget andet i løbet af dit ophold, har vi her nogle gode forslag til sjove aktiviteter.
Hike ved Santa Ana vulkanen: når du besøger El Salvador, er et hike ved Santa Ana vulkaen et must. Det er et fantastisk hike hvor på vejen til den aktive vulkan kommer igennem junglen. På turen vil du også opleve et krater hvor der i dag er en sø med det smukkeste tyrkiske vand.
Svømme i vandfaldene ved Tamanique: her skal du gå igennem junglen i ca. en time hvorefter du vil ankomme til Tamanique-vandetfaldene. Her vil du kunne svømme rundt i et af landets smukkeste vandfald.
Tage med på en bådtur i en Mangrove-skov. For de modige er et besøg i en Mangrove-skov altid et godt valg. I løbet af denne bådtur vil du kunne se vilde krokodiller svømme rundt omkring båden samtidig med at du kan se aber kravle rundt i træerne over dig.
Check denne side for mere info og priser.
Pakkeliste: Hvad skal du medbringe på surf campen?
Dette behøver du at medbringe til din uge i paradis:
Pas
Badetøj
Håndklæder: vi har håndklæder klar til dit bad på campen, men du bedes medbringe dit eget håndklæde til stranden.
Vandflaske: på Lapoint går vi meget op i ikke at ødelægge vores planet. Derfor er dette en del af vores mål om at være bæredygtige. Vi sælger derfor ikke plastikflasker, og vi prøver at minimere vores brug at plastik på campen. Derfor håber vi du vil medbringe din egen vandflaske for at bakke op om vores mål.
Solcreme: solen er ekstrem stærk i El Salvador so vi anbefaler dig at medbringe solcreme med en høj SPF. Vi anbefaler dig at købe en solcreme uden Oxybenzone for at minimere forureningen i havet. Vi sælger miljøvenlig zinc på campen.
Myggespray: Alle elsker El Salvador - også myggene. Så, husk myggesprayen, så du ikke skal irriteres at myg på din tur.
Adapter: du har mulighed for at købe adaptere på campen, men det er nu smartest at have en med hjemmefra.
Voks: for level 3 surfere er det en god idé at medbringe egen voks.
NEWSLETTER