Guiding in Ericeira

Top 6 surf spots i Ericeira, Portugal

April 29, 2024

Er du på jagt efter de bedste surfspots i Ericeira? Den lille fiskerby har fået verdenskendt status i surfsporten takket være det rige udvalg af forskellige bølger med smukke omgivelser. Her er vores seks favorit-spots for begyndere i området omkring Ericeira. 

Når du ankommer til Lissabon lufthavn, tager det kun 45 minutter at køre til Ericeira. Med en otte kilometer lang kystlinje, byder Ericeira på mange strande og forskellige surfspots. Ericeira har endda fået titlen som Europas “surf-hovedstad”. Du kan finde alt fra begyndervenlige spots i hjertet af den gamle bydel til berømte spots, hvor nogle af verdens bedste surfere har fanget bølger. Både som begynder og øvet surfer kan du nyde godt af Ericeiras bølger året rundt, hvis du ved hvilket surfspot du skal tage til.

De 6 bedste surfspots i Ericeira

Denne liste beskriver de 6 bedste surfspots i Ericeira, som du burde tage til hvis du er begynder. Listen starter med de sydligste spots og ender med det nordligste:

1. Praia de São Julião

Sao Juliao beach Ericeira

Syd fra Ericeira finder du São Julião, som ligger placeret mellem Mafra and Sintra. São Julião er en bred strand og vandet har en fin sandbund. Stranden bliver tit referreret til som Ericeiras bølgemagnet, så det er ofte at dette spot virker, hvis alt andet er fladt. Bølgerne bryder både til højre og til venstre, og når tidevandet er lavt, er dette spot perfekt til begyndere. Ved siden af parkeringspladsen, kan du nyde en espresso eller en portugisisk kage i solen hos den lokale café, mens du kigger ud på bølgerne.

2. Praia da Foz do Lizandro

Work & surf hero image

Det næste spot på listen er kun en kort køretur fra centrum af byen. Stranden Praia da Foz do Lizandro ligger lige overfor Lapoints surfcamp i Ericeira. Når forholdene tillader det, er bølgerne meget begyndervenlige. 

Sandbunden sørger før du kan surfe uden at bekymre dig om at ramme sten i vandet. Fra vandet er der smuk udsigt til de omkringliggende klipper og den gamle by. Stranden har fået sit navn fra Lizandro-floden, som her løber ud i Atlanterhavet. 

Efter dine timer i vandet kan du nyde området. Stranden ved Foz de Lizandro er en af de største du kan finde i området omkring Ericeira. Prøv en af de mange gode barer og lækre restauranter på strandpromenaden.

3. Praia do Sul – South Beach

South Beach Ericeira

Hvis bølgerne bliver for store ved Foz do Lizandro eller São Julião, kan du rykke til et spot tættere på byen. Praia do Sul eller South Beach (sydstranden) er et mere beskyttet spot. Disse bølger bryder både til højre og venstre. Praia do Sul er placeret lige i centrum af Ericeira ved siden af det ikoniske Vila Galé Hotel. 

Langs denne strandpromenade ligger der en lokal kaffebar og en fiskerestaurant, som begge er et besøg værd!

4. Praia dos Pescadores

Surfers line up

Pescadores, også kaldet “fisherman’s beach” (Fiskernes strand), er også placeret centralt i byen. Stranden er beskyttet er klipperne, så derfor kan du finde små begyndervenlige bølger her. Pescadores bliver ofte fyldt med strandgæster på de varme sommerdage. Bag stranden er lokale fiskerbåde trukket på land, når de ikke er ude i vandet og fange dagens fisk.

5. Praia do Matadouro

Lapoint ericeira surf camp

Selvom Matadouro er portugisisk for “slagterhus”, skal du ikke lade dig skræmme af navnet. Praia do Matadouro er en begyndervenlig strand, hvor der ofte er mange surfskoler og elever i vandet. Der er både rev- og sandbund, så vær opmærksom på hvor du træder på vej ud i vandet. Ved Matadouro kan du også finde bølger der bryder både til højre og venstre.   

Over for vejen der fører til Matadouro, ligger der en skatepark, hvor du kan øve dig på surfskate og drikke en øl med en flot udsigt over Matadouro. 

6. Praia de Ribeira d'Ilhas

Surfer catching wave in Ericeira

Det sidste spot på listen er Ribeira d'Ilhas. Det er et verdenskendt surfspot, som har været vært for både nationale og internationale surfkonkurrencer takket være de perfekte bølgeforhold. Den første surfkonkurrence i Portugal fandt sted lige her i 1977. 

Ribeira d'Ilhas er Ericeiras mest populære surfspot, hvor der findes bølger til både begyndere og øvede surfere. Tættest på strandkanten bryder en fin begynder skumbølge mod højre, og hvis du paddler længere ud i vandet, er der rigt udvalg af verdensklasse “højre-bølger” til den erfarne surfer. Ribeira d'Ilhas er en af de syv strande omkring Ericeira, som er beskyttet i “World Surfing”-reservatet.

Hvis du fra vandet kigger op mod toppen af klippen, kan du spotte statuen “The Guardian” (Vogteren), som skuer ud over surf-reservatet.

Hvorfor skal du lære at surfe i Ericeira?

– For det første er Ericeira en utrolig smuk by og udsigten fra vandet er fantastisk. Jeg tror den største grund til at folk kommer her for at surfe, er at vi har nogle af de bedste bølger i Europa, både for begyndere og øvede surfere. Grundet kystlandskabet findes der ikke kun high-performance bølger til de erfarne surfere, men også nemme bølger, til dem der lige har lært at surfe. 

Noget som er specielt godt ved Ericeira, er at du kan starte med at surfe ét sted med små og bløde bølger. Derefter kan du sætte dig ind i bilen, køre i to minutter hen til et andet spot, og surfe en fuldstændig perfekt og større bølge, sagde vores surf cheftræner Rui Henriques, ved Ericeira-campen.

Hvad er det værste ved at surfe i Ericeira?

– Efter min mening synes jeg at det største problem med surfing her, er at der er mange, som starter med at surfe, uden at lære de rette regler og etiketten i vandet. Vi har flere mennesker i vandet end nogensinde, så derfor er det utrolig vigtigt at kende reglerne. Flere mennesker bringer dog også gode ting med sig. En surf-by som Ericeira er meget afhængig af turisme, da det sørger for arbejde til de lokale indbyggere. Vi burde alle i fællesskab sætte mere fokus på at lære folk hvordan man opfører sig i vandet, så alle kan have det sjovt i sikkerhed, sagde Henriques.

Tjek denne artikel ud, hvis du vil høre mere om surf etik og regler i vandet .

NEWSLETTER

Hold dig opdateret, tilmeld dig vores newsletter