Surfboard anatomi – Hvilke dele består et surfboard af, og hvad er deres funktion?

Næsen

Den forreste del af et surfboard kaldes næsen. Dens form har indflydelse på opdriften og smidigheden på dit board. Der findes runde, afrundede og spidse næser. På longboards og funboards er næsen typisk mere rund, hvorimod shortboards og fish-boards har en spids næse. En rundere næse hjælper dig med at padle og fange en bølge, hvorimod spidse næser er bedre rettet mod performance surfing. 

Rails

Rails er kanterne på dit surfboard. De strækker sig fra næsen til halen af boardet. Dine rails har indflydelse på, hvordan dit surfboard opfører sig i vandet hjælper dig med at dreje. Type af rails relaterer sig ikke til materialet, men formen af kanterne. Generelt gælder: Runde og tykke rails er tilgivende, mere stabile og langsommere - passende til longboards. Kantede og tynde rails er til smidige, hurtige og aggressive sving, hvilket er mere avanceret og kræver en erfaren surfer.

Stringer

Din stringer ses typisk som træliste i midten af surfbrættet, der går fra næse til hale. Stringeren giver styrke til boardet og kontrollerer fleksibiliteten. Nogle surfboards (som f.eks. epoxyboards) har dog normalt ikke en stringer.

Dækket

Dækket er den øvre side af surfboardet, som du står på, mens du surfer. Det er på dækket, du påfører voks for at få et bedre grip. 

Der findes forskellige typer dæk: 

• Fladt dæk: Ligesom navnet antyder, er dette dæk fladt. Normalt har denne type dæk bredere rails.

• Dome dæk: Denne type dæk har mindre volumen ved railsene og mere volumen i midten, hvilket skaber en let kuppelform. 

• Step-dæk: Denne form giver en lignende følelse som det at stå på et skateboard. Dækket har en flad del (en platform) og railsene er tyndere/lavere. Når du ser brættet fra railsene, vil du opdage, at dækket ses som et trin højere oppe.

Bund

Undersiden af surfboardet kaldes bunden, da det er den side som, selvfølgelig, vender mod havbunden. Dens form påvirker vandstrømmen i bunden af boardet og påvirker stabilitet, manøvrerbarhed og hastighed. Der er forskellige typer bundformer og hver af dem har sine fordele og ulemper. Konkave, konvekse og flade er de primære surfboards-bundkonturer, selv om mange brætter er lavet af en kombination. 

• Konkav bund: Et bord har en konkav bund, hvis en del af bunden er hævet over kanten af rails. En konkav bund giver boardet et løft og et bedre glid. Det gør det nemmere for dig at få dine rails til at ramme bølgens flade front og kan give dig mere kontrol. Der findes forskellige konkave bunde, som f.eks. et enkelt konkavt eller et en tredelt plan.

• Konveks bund: Hvis en del af bunden hælder under rails, har bordet en konveks bund. Disse bunde er gode til at sikre stabilitet. Det hjælper dig også når du surfer rail til rail. Konvekse bunde findes normalt på longboards. Der findes forskellige konvekse bunde, f.eks. en V- eller en mave-bund. 

• Flad bund: Et surfboard med flad bund er, selvfølgelig, fladt. Den flade bund flugter med dine rails. Denne bund hjælper boardet med at generere fart, men det hjælper ikke til din performance og manøvrer.

Leash plug 

For enden af dit board, ved siden af halen, finder du din leash plug. Det er her, du fastgør din leash; snoren, som forbinder dig med boardet når du surfer. Din leash spændes omkring din ankel i den ene ende og i leash pluggen i den anden ende. Dette er en sikkerhedsforanstaltning, som forhindrer du mister dit board i vandet og samtidig beskytter det andre surfere, for at blive ramt af dit board.

Finner og fin-bokse

Under boardet, ved halen, finder du dine fin-bokse. Det er her du indsætter finnerne. Der er fem forskellige opsætninger til finner: enkelt, twin, thruster, quad fin og fem-finner. Disse findes i et stort udvalg af forskellige former og størrelser. Finnerne er meget vigtige for at kunne navigere boardet, få et godt vandflow og opnå fartkontrol. 

Kontur

Konturen refererer til bordets samlede form. Det kaldes også boardets skabelon.

Vil du vide mere om hvordan surfboards bliver lavet?

Se dette interview med tre shapers i Portugal. De fortæller hvordan et surfboard går fra at være et enkelt stykke skummateriale, til at du kan surfe på det i vandet.