Sådan forbedrer du din surfing med en coach
July 5, 2023Lige meget om du er nybegynder, let øvet eller erfaren inden for surfing, vil du altid kunne blive bedre med den rette coach og træning. Her får du et indblik i hvorfor det kan være til stor gavn at alliere sig med en surfcoach hvis du vil blive endnu bedre til at surfe. Du vil også blive klogere på hvordan undervisningen foregår på vores camps.
At tage ud på vandet alene kan være en virkelig god oplevelse. Når man sidder der alene og er omringet af smuk natur, kan man ikke blive andet end mundlam. Men selvom det er smukt kan det også være meget farligt og frustrerende. Derudover er det også meget sværere at udfordre sig selv og blive bedre alene i forhold til at være sammen med en surfcoach eller erfaren surfven.
At surfe med en coach er den bedste måde at lære at surfe. Selvom du er erfaren indenfor surfsporten vil det stadig være til gavn at alliere dig med en coach, da det kan hjælpe dig videre til næste niveau. Med hjælp fra vores globale surf manager João Durão, vil vi dykke lidt dybere ind i dette emne.
Hvorfor skal du bruge en surfcoach til at blive en bedre surfer
– God vejledning er vigtigt for din fremgang og udvikling som surfer, atlet og sågar som person. Det vil give dig en træningsetik, og lære dig at være ydmyg, respektfuld, fokuseret, vedholdende og motiveret ift. din surf men også i dit hverdagsliv. Selv de bedste surfere har coaches fx Gabriel Medina, John John Florence og Kanoa Igarashi. Så du bør aldrig tænke, at du har nået et punkt, hvor du ikke har brug for gode råd eller hjælp, det har vi alle brug for, fortæller Durão.
Det gælder selvfølgelig også hjælp fra andre erfarne surfere. De kan også være behjælpelige med gode råd, tips og tricks, der kan hjælpe dig til at blive endnu bedre på vandet.
Hvordan får man undervisning på Lapoint?
Lad os starte med at være ærlige, det er ikke nemt at lære at surfe. Det er tidskrævende, og du vil opleve at blive frustreret, men vi lover at processen er meget sjovere, hvis du starter din surfkarriere på en surfskole med en god coach. Og det bliver heldigvis kun sjovere jo bedre og mere selvsikker, du bliver på vandet.
– På vores camps har vi undervisning på forskellige niveauer; level 1, level 2 og level 3 og guiding. På de forskellige niveauer har vi forskellige læringsmål ift. behov og forventninger. Nogle kommer udelukkende for at surfe, mens andre kommer for at kombinere surf med en afslappende uge - der er heldigvis plads til det hele. Vi prøver derfor altid at forme vores undervisning sådan, at der er noget til enhver smag og forventning. At være surfcoach på vores camps er virkelig bare livet. Tænk at vi får lov at lære mennesker at surfe samtidig med vi bliver beriget med så mange forskellige kulturer? Fortæller Durão.
På alle vores levels vil du blive undervist i:
Surfetikette og regler
Sikkerhed på vandet
Lære at læse vandet og vejrudsigter
Surfteknikker og øvelser
– Vi vil altid prøve at være personlige med vores gæster og give dem daglig feedback. Størrelsen på vores hold varierer fra destination til destination, men vi kan garanterer dig at vores erfarne coaches vil give professionel og detaljeret undervisning til alle.
Hvad er forskellen på de forskellige levels?
LEVEL 1
Nybegynder
Dette level er til dig der aldrig har prøvet at surfe før, eller vil “back til basic” efter en lang pause fra bølgerne. På level 1 er hovedfokus at blive tryg i vandet og lære at fange bølger i det hvide skum. Derudover skal du bare have så meget sjov som muligt! Du vil også blive introduceret for teoriundervisning på campen. Det vil give dig en bedre forståelse for hvorfor vi gør som vi gør på vandet.
Du vil blive introduceret til:
longboards eller soft-top surfboards
Surfbegreber og -slang
Viden om havet, hvordan du aflæser det og sikkerhed på vandet
Hvordan du fanger bølger og kommer op og stå
Surfudstyr
Padelteknik og boardkontrol
Individuel feedback
… og meget meget mere
LEVEL 2
Let øvet
På dette letøvet niveau tager vi lige den lige et skridt længere. På dette level vil du have det super sjovt og du vil opleve at du udvikler dig meget. Dette level er for dig der kan fange bølger i det hvide skum alene eller for dig der har afsluttet dit level 1 kursus. På dette niveau vil vi have fokus på at udvælge de rigtige bølger, fange grønne bølger i line-uppet og træne både at surfe til højre og venstre.
– På level 2 vil vi tale mere om den grundlæggende teori for surfing samt din fysisk, ift hvordan man fanger grønne bølger. Vi gennemgår surfudstyr, gode træningsøvelser målrettet surfere, og hvordan man generer fart på bølgen” fortæller Durão.
Du vil blive introduceret til:
At være i et line-up og de regler du skal følge der
Mere viden omkring at læse surfspots i forskellige forhold
Individuel surfcoaching
Lære at surfe grønne bølger
Turtle Roll og duck-dive teknikker
… og meget mere
LEVEL 3
Selvstændig surfer
Nu er du på et niveau, hvor du er klar til at komme ud sammen med de store drenge og piger. Nu surfer du godt selvstændigt, og vi kan derfor begynde at se nærmere på de mere advanceret ting. Før du tager et level 3 kursus, bør du kunne surfe bølger begge veje og selvfølgelig fange grønne bølger selv. På dette niveau vil du blive bedre til at læse bølgerne, analysere surfspots’ene samt forbedre din teknik. Du vil også få mere selvtillid til fremadrettet at tage ud til nye spots selv.
– På dette level vil vi dykke ned i teknikkerne bag det helt fundamentale top- og bottom-turn. Vi vil også træne andre manøvre som fx cutbacks, floaters og re-entry. Alt dette vil blive kombineret med videoanalyser. Derudover vil vi selvfølgelig bare surfe en masse for at få erfaring, træning og øget styrke” fortæller Durão.
På level 3 vil du blive introduceret til:
aflæse vejrudsigter
Hvilket surfboard der passer til dig
Surfe bølger op til hovedhøjde uden problem
Forbedre din teknik i bottom-turns og andre manøvre
Feedback og videoanalyse
Bedre takeoff-teknik og timing
… og meget meget mere
Vil du blive klogere på, hvordan du kan blive en bedre surfer gennem coaching? Så klik her og så ses vi forhåbentlig snart på en af vores skønne camps!
NEWSLETTER