Er du en let øvet surfer?
July 5, 2023Hvad betyder det at være en let øvet surfer? Hvornår ved man om man er gået fra et begynder- til et let øvet-niveau - og dermed kan begynde at udforske nogle andre surf-forhold. Med hjælp fra Rui Henriques, vores ledende surfcoach i Ericeira, besvarer vi her nogle af de spørgsmål vi oftest får stillet samt giver tre gode råd til den let øvede surfer.
Der er ikke nogle regler eller retningslinjer for hvornår man går fra at være begynder til at være let øvet. Det at surfe er mere komplekst end man måske lige kunne forestille sig. At blive bedre til at surfe er ikke ligesom at færdiggøre et computerspil, der er mange forskellige niveauer og mange forskellige mennesker der alle har forskellige syn på hvornår man kan kalde sig en let øvet surfer.
Der er dog nogle basis teknikker og skills som du bør kunne tage med dig fra dit begynderniveau og med ud i de mere advanceret bølger. Vi har stillet vores ledende surfcoach Rui Henriques (på billedet), fra vores surfcamp i Ericeira i Portugal, tre spørgsmål omkring let øvet surfing. Herunder kan du læse hvad han har svaret.
Hvad er en let øvet surfer?
– For mig er du en nybegynder hvis du udelukkende surfer i det hvide vand. Hvis du vil udvikle dig til at blive en let øvet surfer er første step at blive fortrolig med selv at fange bølger i det hvide vand. Når du kan det, kan du langsomt begynde at bevæge dig længere ud på havet. Du behøver ikke være fuldstændig uafhængig og selvstændig i den process, men du skal være fortrolig og sikker på at du selv kan komme ud i line-up’et bag de brækkende bølger.
Hvis du er en let øvet surfer har du allerede en godt udgangspunkt for at padle og du har de skills det kræver at fange grønne bølger - måske med lidt hjælp fra en instruktør. Du skal være forholdsvis sikker på dit “takeoff” på bølgen, og du skal være tryg på boardet og havet. Som en let øvet surfer begynder du også at få en større forståelse for hvordan havet fungerer samt større forståelse for at læse bølger, vind og vejr.
Hvad er den største forskel mellem nybegynder surfing og let øvet surfing?
– Den største forskel på at være nybegynder og let øvet er at nybegyndere ofte er meget tættere på stranden. Nybegyndere går oftes med deres boards i vandet og fanger små/hvide bølger tæt på kysten. Hvis du er en let øvet surfer vil du befinde dig længere ude på havet hvor du fanger bølger der endnu ikke er brækket. Som nybegynder kan du fange rigtig mange bølger i det hvide vand, hvor man derimod som let øvet ikke fanger ligeså mange bølger, da du ikke længere befinder dig i det hvide skum/vand, men derimod fanger grønne bølger. Selvom du ikke vil fange ligeså mange bølger, vil du opleve kvaliteten af dem du fanger vil være meget større.
Hvad er dit bedste let øvet surfing-tip?
Tip nummer 1: forbedre dit takeoff
– Det første tip jeg kan give, hvis du ønsker at gå fra nybegynder-stadiet til at være let øvet er at få alt det basic på plads. Når du er i det hvide vand, skal du kunne fange lige den bølge du ønsker, samt være super vedholdende i den træning af din takeoff-teknik. Så snart du bevæger dig længere ud på havet og fanger bølger der ikke er brækket, skal du kunne rejse dig op på boardet selv med øjnene lukket. Du skal dog ikke have lukket øjne, men det er så selvsikker du skal være i dit takeoff.
Tip nummer 2: din position på boardet
– Det er vigtigt at ligge rigtigt og have en god padle-position på boardet. Når du har lavet dit pop-up skal du også have fokus på at stå rigtigt på boardet. Så snart du er oppe skal du have en god balanceret position og have placeret dig selv korrekt.
Tip nummer 3: surf så meget du kan
– Prøv at bliv i vandet så længe som muligt, for at få så mange timers surfing som der er muligt. Selv på dage hvor du ikke fanger mange bølger, du laver nose-dives, du padler for meget eller for dit. Det er en del af surfgamet og det sker for alle. Fokuser på hvad du kan gøre og hvad du kan forbedre. Du skal ikke kun fokusere på at lave et cutback eller et snap, det er alt for advanceret til dig. Som en nybegynder eller let øvet surfer, skal du tænke mere på “jeg kan godt lide at være på havet, være omkring mennesker og kigge på andre surfere”. Du skal igennem nogle hårde dage før du begynder at surfe bedre. Prøv at vær konsistent med din surfing, nyd det og så en dag vil du også være en let øvet surfer.
Vil du vide mere om let øvet surfing? Check out this post on 10 tips for intermediate surfers.
NEWSLETTER