20 gode råd til nybegynderen
September 30, 2024Hvis du vil lære at surfe, så får du her 20 gode råd til at komme ud i bølgerne og få det sjovt!
Hvordan lærer man at surfe?
Du kan sagtens selv komme lære at surfe, især hvis du har en god grundform og godt gåpåmod. Men det er meget bedre at lære at surfe med en træner eller gennem en surfcamp eller surfskole, for havet har mange kræfter og kan være meget voldsomt. Det er derfor også meget vigtigt at lære at læse havet for at undgå ulykker.
Der er strømme i havet der kan tage dig langt væk fra kysten, bølger der ikke er surfbare (også selvom du tror det) og der er forskellige regler når man er på vandet (som er vigtige at kende for fx ikke at gøre lokale surfere irriteret). Det er vigtigt at huske at det at surfe også handler meget om det miljø man bliver en del af. At lære at surfe med en instruktør og andre nybegyndere er meget sjovere end at bøvle med det selv via hjælp fra eksempelvis Youtube-videoer.
Herunder får du nogle gode råd til at gøre dig selvsikker på havet!
1. Find noget udstyr der passer til dig
At finde udstyr er ikke ligeså nemt som med meget andet sportsudstyr, hvor man “bare” lige kan gå ind i en butik og købe det der tiltrækker en eller matcher ens stil. Selvfølgelig kan du sagtens købe noget af dit udstyr nemt, fx våddragter, vådstøvler, hætter, handsker og voks. Men når det kommer til dit surfboard og dertil relateret udstyr, er det vigtigt og altafgørende at du finder noget der passer til dig og dit niveau.
Derfor har alle forskellige behov for størrelse og volumen på deres board. Dertil er der forskellige på finner, leash, tasker osv som skal matche. Det er meget vigtigt at teste forskellige typer af boards før du køber dit nye udstyr. Det er kun med det rette udstyr at du vil fange så mange bølger som muligt. Normalt lærer man at surfe på boards der er 7’6 eller 8’0 fod. Boards i den størrelse bruges til begyndere på surfskoler og -camps og er ofte lavet af et flamingo-lignende materiale, så du ikke skal være bange for at skade hverken dig selv eller andre. Lapoint giver dig den unikke mulighed for at prøve mange forskellige typer af boards hvis man lærer at surfe med os. Det er en unik mulighed som ikke mange surfere får - især ikke når de starter.
Mange surfere finder deres egen stil efter et stykke tid. Nogle kan lide at være hurtige, nogle kan lide at cruise og nogle kan lide den mere elegante måde at surfe på som man kalder longboarding.
Lige meget hvad er det godt at starte med et board der har meget volumen og passer til din vægt, højde og styrke, så det kan flyde i overfladen af vandet. Hvis de faktorer passer vil det også gøre det nemmere for dig at padle og holde balancen når du står op.
2) Find et begyndervenligt spot der ikke er overfyldt.
Alle strande er unikke. Alle kystlinjer har deres egen vinkel. Alle havbunde er dækket af forskellige formationer af koraller eller sand som også forandrer sig. Forskellige surfspots har også forskellige bølgetyper.
Derfor er det vigtigt at finde en begyndervenlig strand. Det ideelle spot har små men kraftfulde bølger eller bølger der brækker længere ude og kommer ind som whitewash. Strande med en lille smule strøm er også gode at kigge efter, da jo mindre strøm jo lettere er det at blive på stedet ude på vandet.
Der findes forskellige apps og hjemmesider hvor du kan finde information fx Windy, Magic Seaweed m.fl. Du kan også kigge efter de lokale surfguides.
3) Check tidevandet
Som du måske kan huske fra dine geografitimer findes der højvande og lavvande. Det afgøres af månen. Vi som surfer kan bruge tidevandet fordi at bølger brækker i dele af havet længere væk fra stranden ved lavvande og tættere på stranden ved højvande. Prøv at spørge omkring dig ved et spot du er interesseret i, og høre om det er nemmest/bedst at surfe ved høj eller lavvande.
4) Husk at læs havet og dets strømme
Tag dig tid til at kigge på havet. Måske skal du sidde på stranden i et stykke tid. Prøv at gennemskue hvor der er strømme og hvor de bevæger sig hen. Ofte kan disse strømme også hjælpe dig ud i lineup ved siden af de brækkende bølger. For at blive klogere på strømretninger kan det hjælpe at finde en stillestående element på stranden, hvorfra du kan se hvilken vej strømmen går.
5) Husk reglerne i lineup’et
Ingen nybegynder har lyst til at blive rodet ind i noget med de “store” drenge og piger. Du vil nok grine ved tanken om at der er mennesker der råber af hinanden ude og på vandet og faktisk padler ind til stranden for at slås - bare på grund af bølger. Hvor de mennesker der ikke er involveret nærmest finder sodavand og popcorn frem for at overvære disse scenarier. Men lad os nu huske at det slet ikke er nødvendigt med hverken råb eller vold, hvis man husker reglerne og opfører sig korrekt. Husk på hvem der har retten til bølgen og husk at vær venlige mod hinanden.
VIDEO
The surf etiquette | How to surf
6) Lyt til din krop
Høje adrenalin- og serotoninniveauer er virkelig en ting når man surfer, og det skal man huske at tage højde for. Man skal passe på ikke at blive overmodig. Husk: havet er stærkere end dig. Tag dig tid og lyt til din krop. Begynd småt og byg op derfra i dit tempo.
7) Sådan putter du voks på dit board
Vi har alle været der. Vi har købt vores første voks, mens vi ikke har været helt sikre på hvor og hvormeget voks der skal på boardet. Her er to tips:
Foam board: du behøver ikke nødvendigvis putte voks på disse boards, men hvis du føler der er et behov for en smule voks, så prøv at se hvor du har dine fødder placeret og put noget voks der.
Shortboards: her skal du have en stor mængde voks på. Du kan prøve at smøre det på i et gittermønster, det vil hjælpe med at øge dit grip.
Obs: du behøver ikke voks på dine pads hvis du har sådan nogle på dit bræt.
8) Surf altid med en leash
En leash er en essentiel ting når man surfer. Du vil måske opleve nogle erfarne surfere surfe rundt uden en, men at skulle svømme rundt efter sit board er ikke kun risikabel for dig selv, det er også farligt for andre der kan blive ramt af det.
9) Øv dig på dit “pop up” på land
Alle har godt af at øve et helt basic pop up. Det er bestemt ikke kun for begyndere. Et popup er noget der kan perfektioneres gennem hele livet. Det er lidt ligesom en solhilsen i yoga. Begyndere gør det og guruer gør det. Du skal gerne komme til et stadie hvor du ikke tænker på det mere, men det bare er din krop der gør det. Når din krop er i det flow, kan du fokusere endnu mere på bølgen.
10) Husk dit sweet spot
Det her er vigtigt i forhold til at undgå at lave nosedive samt når du prøver at finde balancen når du padler. Det tager noget tid og øvelse, især når du er på et nyt board.
VIDEO
How to pop up on a surfboard | How to surf
Hvorfor lære at surfer hos Lapoint?
Vi ved hvad ægte tilfredshed ligner efter 15 år, over 100.000 begejstret gæster og surfede omkring 1 million bølger. Vi har delt vores passion for surfing siden 2005 - og ved hjælp af vores certificerede instruktører samt tilpasset kurser på nogle af verdens bedste surf-destinationer, kan vi opfylde din surfer-drøm!
11) Udstrækning og opvarmning
Mange lande i Europa har varme lufttemperaturer men friske/køligere vandtemperaturer. Derfor er det vigtigt at forberede kroppen inden man hopper i vandet. Prøv at få din hjerterytme og puls lidt op med lidt cardioopvarmning fx sprællemænd eller løb. Prøv at lav lidt udstrækning for arme og ben. Der er ikke noget værre end at have ødelagte muskler efter den første dag på din surf-ferie.
12) Øv dig på at sidde på boardet
Dette lyder måske underligt, men hvis du sidder rigtigt på boardet kan du nemt vende dit board hvis du ser et god bølge komme. Prøv at find balancen og øv dig på at gå fra at sidde til at ligge på boardet. Du kan også prøve at finde ud af hvilken side hvorfra du har nemmest ved at kigge tilbage og checke den kommende bølge.
13) Sådan paddler du ud
-Ved stranden: Prøv at afsøg om der er strømme der kan hjælpe dig ud i line-up’et, ellers skal du padle hårdt og lav skildepadde-rul gennem whitewash indtil du er ude.
-Point breaks: her skal du padle ud ved siden at de brækkende bølger eller whitewash. Mange surfere kan godt lige point breaks fordi du kan forudsige hvor bølgerne er og nemt kan padle ud ved siden af dem. Når man padler ved siden at bølgerne er det også mere sikkert da du dermed ikke er i vejen for de surfere der er på bølgen.
14) Øv dig på skildpadde-rullet
Du har nok set boards flyve op i luften, og dit eget vil nok også på et tidspunkt ende der, når du bliver væltet af en bølge på vej ud i lineup’et. For på bedst mulig måde at undgå det, bør du øve dig på skildpadde-rullet, så du undgår at du kommer under bølgen og dit board kommer over. Du får mulighed for at lære rullet når du går på surfskoler, hvorfor det er endnu en god grund til at starte der. På Lapoint har vi 3 forskellige levels du kan komme på, når du booker et ophold. Det har vi for at sikre at alle bliver mødt på deres niveau. Derfor vil du være sikker på at lære fx skildpadde-rullet hvis du starter på det rigtige niveau.
15) Øv dig på hvordan du falder at dit board
Der er rigtig og forkerte måder at falde af dit board. Det ligner måske at de fleste mennesker bare lade sig falde rundt når de ryger af deres boards, men der er teknikker til at komme rigtig af. Disse teknikker er der for at sikre dig at du falder rigtig og undgår skader ved fx at ramme havbunden. Du falder bedst hvis du forestiller dig, at du skal falde som en skygge ned i vandet. Ved at falde på den måde passer du også bedre på dit hoved og krop. Disse teknikker vil du også lære hvis du er på Lapoint.
16) Duck Diving
I fremtiden vil du nok gerne steppe lidt op og skifte til en board uden så meget volumen. Når du har mindre volumen har du mulighed for at lære at lave duck dive. Den lave volumen gør at dit board ikke flyder lige så let, og derfor kan du presse det ned under bølgen der kommer imod dig.
Obs: for at beskytte din næse og hoved, skal du ikke engang prøve at lave duck dive med et stort board. Det kommer ikke til at komme under vandet.
17) Arbejd med din padle-teknik
Det er padle er for mange det mest kedelige ved at surfe. Men mange glemmer at ting bliver bedre når man øver sig. Dine muskler (også kaldet “surf-vinger”) bliver stærkere over tid og hvad der før kunne være monster hårdt kan nu være ret nemt. Øvelse gør mester!
Lille tip: tag et ekstra padletag når du padler for en bølge. En velkendt grund til at nybegyndere ikke fanger bølger er fordi de mangler det ekstra paddeltag for at glide med bølgen.
18) Brug dine fejl til at lære
Denne her går ud til os alle. Vi må aldrig blive for hårde overfor os selv. Der er ikke nogle fejl der ikke giver grund til ny læring. Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget andet - det hele vil blive til erfaringer!
19) Bliv ved med at bevæge dig i vandet
Du skal padle derhen hvor bølgerne brækker - det er især vigtigt hvis du surfer ved en strand. Bølger brækker alle mulige steder og sandbanker bevæger sig hele tiden. Derfor kan det godt være udmattede i starten, fordi du skal padle meget, men ved at bevæge dig hele tiden, bliver du ikke kun bedre til at padle, du kommer også til at fange mange flere bølger, end en der bare sidder og venter.
Obs: mens du gør det må du ikke glemme reglerne for lineup’et
20) Ha’ det sjovt!
Altid husk at de bedste surfere også engang var nybegyndere. Du må ikke være hård ved dig selv - det tager tid. Kom op og ud og hav så meget sjov som overhoved muligt. Selv når du falder sjovt af kan det sagtens være sjovt og give mange gode snakke med dine venner bagefter.
NEWSLETTER