Girls carrying board in Santa Teresa, Costa Rica

19 ting du skal pakke til din surfrejse

July 5, 2023

Ligegyldigt om du pakker til endnu en af dine mange surfture i din renoverede van, eller du pakker til din første solorejse, så er der nogle fælles ting, du skal huske at få med, når du pakker. Her får du en fuld liste med vigtige ting, den indeholder alt fra boards til forsikringspapirer. 

Hvor længe har du dagdrømmet om at tage afsted på en surf rejse? Uger? Måneder? År? Siden du læser denne blog, må vi gå ud fra at det er ved at være tid til, at du skal afsted! Og tillykke. Imens spændingen, og måske nervøsiteten, stiger frem mod afrejse, er der nogle ting du skal huske at få ordnet og pakket, før du smutter afsted. Selvfølgelig er der også meget, der kan fikses og/eller købes, der hvor du tager hen, men oftest er det nemmere og billigere at have ordnet det meste hjemmefra. Vi er her for at hjælpe, så her er vores liste med ting du skal pakke. 

Hvilken surf destination rejser du til?

Din destination er nøglefaktoren for hvilket board, hvilken voks og våddragt du skal tage med. Din kuffert vil se meget forskellig ud, alt efter om du er på vej til Sri Lanka kontra Island. Derfor er følgende spørgsmål gode at stille, inden du begynder at pakke. 

  • hvad er lufttemperaturen?

  • Hvad er vandtemperaturen?

  • I hvilken sæson er destinationen bedst?

  • Er der nogle surfshops i nærheden?

  • Hvilken slags bølger og breaks er der?

Pakkeliste: hvad skal du pakke til den ultimative surf rejse?

Okay, nu har du fundet ud af, hvor du skal hen, og hvilke forhold der er der, nu skal der pakkes! Ligegyldigt hvad er det altid godt at vide man har nok udstyr med. Nogle gange sker der uheld eller ting går i stykker, og det er ikke sikkert, der er hjælp eller mulighed for reparationer, derfor tag gerne meget med. Held og lykke med pakkeriet og hav det nu sjovt derude!

1. Surfboards

Packing boards

Så hvor mange surfboards skal du tage med på turen? Det er nok det sværeste spørgsmål at svare på, når det omhandler det at pakke. Lad os trække plasteret hårdt af. Hvis du rejser i en bil eller van er det nemmere at beslutte, for der skal/kan du tage så mange boards du har lyst eller plads til med. Men hvis du derimod rejser med fly, er der lidt mere der skal overvejes. Hvis du regner med at skulle surfe nær strande, vil det være oplagt at finde en taxa der kører dig rundt med dit board. Hvis du derimod regner med at fange større bølger er det en god idé at medbringe et ekstra board. Overvej hvilke slags forhold og bølger du ønsker at surfe og medbring boards der matcher det. To til tre boards bør passe til det meste. Der er selvfølgelig også altid mulighed for at leje boards de steder der er gode bølger. 

Husk at dobbelttjekke hvilke størrelse boards der er tilladt med dit flyselskab, der er flere selskaber der har egne regler. Ved at tjekke op på reglerne er du også sikker på du kan få dit board med om bord og undgår bøder.

2. Taske til dit board

Hvis du skal have dine egne boards med på tur, så bør du anskaffe dig en god og rejsevenlig taske der beskytter dine boards. Nogle flyselskaber er desværre rigtig gode til at skade surfboards, hvilket er super frustrerende at opdage efter en lang flyvetur. Det kan, forhåbentlig, undgås eller afhjælpes ved at have en god robust taske. Pak gerne din våddragt, strandhåndklæder mv, i samme taske for ekstra beskyttelse. 

3. Finner og leashes

  • Surfboard finner: det er ikke raketvidenskab at du skal huske dine finner, men vi skriver det på alligevel. Det er super irriterende hvis man glemmer dem. Det er også en god idé at medbringe et ekstra sæt, så man er sikker hvis noget skulle ske. Det er nemt at pakke og fylder heldigvis ikke så meget. 

  • Leashes: du skal ikke bevæge dig ud i vandet uden en leash. Medbring gerne et par ekstra hvis nu din første skulle gå i stykker. Tag gerne lidt forskellige tykkelser med, så du er good to go i de fleste forhold. 

4. Voks

Tag gerne nogle pakker voks med hjemmefra. Det er aldrig til at vide, om det er nemt at skaffe voks der hvor du skal hen. Som vi nævnte i starten, så husk at tjek op på vandtemperaturen, så du får taget det rigtige vokse med.

5. Våddragt og UV-trøje

Dressing wetsuit on the beach in Ericeira

Igen, afhænger det af temperaturen, om du skal bruge en våddragt eller ej. Tjek op på hvor varmt det er, og pak en våddragt med den rette tykkelse. Til varmere destinationer hvor våddragter ikke er nødvendige kan det være en god idé at medbringe en UV-trøje. Selv varme og tropiske destinationer kan blive kølige ved daggry. Derudover er en UV-trøje også god beskyttelse mod solen og for din hud imod boardet, så du undgår hudafskrabninger.

6. Vådsko

Girls walking on the beach with surfboard

Dette bliver nok ikke det mest sexede i din kuffert, men vådsko kan virkelig være gode hvis du skal surfe ved rev eller hvis der er skarpe sten på bunden. Dine fødder vil takke dig, og du skal ikke bøvle med fødder der er skåret i stykker. I samme omfang anbefaler vi at du medbringer en nål. Den kan være meget behjælpelig hvis du alligevel skulle få småsten i dine fødder.

7. Strandtøj

Girl surfing in the Maldives wth Lapoint
  • Boardshorts/bikini: selvfølgelig er badetøj essentielt når du pakker til en surfr ejse! Pak gerne et par stykker, så du altid har et tørt sæt klar. 

  • Surf poncho: dette er fedt at bruge som håndklæde, når du kommer op fra dine sessions. Den gør det også nemmere at skifte til tørt tøj hvis der ikke er omklædningsrum. 

  • Solbriller:  solbriller lever et farligt liv på ferier, de går nemt i stykker eller bliver væk, så medbring gerne flere par! At have et billigt backup par er altid en god idé.

  • En hat: en hat er god for ekstra beskyttelse mod solen til dit hoved og ansigt. Vi har hørt at bøllehatten gør comeback i år.

8. Stort strandhåndklæde

At pakke et stort og upraktisk strandhåndklæde er måske ikke førsteprioriteten hos mange, når kufferten i forvejen kan være presset på pladsen. Men et stort håndklæde er fantastisk så snart man har ramt stranden. Du kan evt overveje at anskaffe en letvægts-udgave, det giver lidt mere plads. 

9. Miljøvenligt solcreme

For mange surf destinationer er det umuligt ikke at skulle bruge solcreme. Derfor er det vigtigt at medbringe en god og vandfast solcreme. På destinationer som fx Bali er UV’en meget høj, så vær opmærksom på at få fat i en med høj SPF. Husk også noget creme til læberne! Vi anbefaler dig at købe en solcreme der er miljøvenlig og dermed ikke beskadiger havene du surfer i. Aftersun og Aloe Vera er også godt at medbringe i tilfælde af du skulle bruge solbrændt. Du kan også medbringe zink til ekstra solbeskyttelse.

10. En genanvendelig vandflaske

Når vi taler om miljøvenlige produkter, så anbefaler vi også at du anskaffer dig en genanvendelig vandflaske. Der er i forvejen nok plastisk i havene og på strandene, så du behøver ikke tage mere med derned. Prøv at undgå at købe engang-flasker, og køb i stedet en miljøvenlig aluminiumsflaske i stedet. Du vil blive overrasket over hvor mange restauranter, hoteller og lufthavne der tilbyder vand. 

11. Soft racks

At medbringe sine egne soft racks kan virkelig være guld værd hvis du skal montere dit board på toppen af en bil, tuktuk eller lign. Det er nemt at have med, hvorimod det kan være super besværligt at skulle finde på din destination. 

12. Reparations kit

Det er aldrig sjovt at få dings på ens board, men når det sker, er det godt at have redskaber med til at fikse dem. 

13. Førstehjælpskasse

Det er ikke kun dine boards der kan komme til skade. Vær sikker på du medbringer nok til hele din tur, så du føler dig tryg i at have det fornødne hvis nu uheldet skulle være ude og du eller en omkring dig kom til skade. Nogle basisting der er gode at have med er vandfaste plastre, smertestillende, en lille saks, bandager, desinficerende servietter og håndsprit. Det er også praktisk at have myggespray eller lign. med. 

14. Medicin

Hvis du bruger noget medicin, skal du selvfølgelig huske at få det hele og nok med til hele turen. Nogle destinationer kræver også bestemte vaccinationer, som du bør undersøge inden afgang. 

15. Tasker

Vi har sørget for, at du husker en taske til dit board, men der er også andre tasker der er gode at have med.

  • En håndtaske eller lille kuffert: prøv at gennemtænke hvad du ønsker at have med dig på flyveren, og tænk smart når du pakker din håndbagage. Husk der altid er en risiko for at din kuffert ikke kommer frem eller bliver forsinket. Sørg derfor for at have dine vigtigste ting med i håndbagagen fx tandbørste, computer, adapter og lign. Det kan også være en god idé at pakke et sæt badetøj, så du i det mindste kan nyde poolen eller havet indtil din bagage kommer frem.

  • En dry bag: du kan enten bruge en dry bag til at undgå at noget bliver vådt, men du kan også bruge den til at adskille dine stranding fra dine andre ting.

  • Strandtaske: til en rolig dag på stranden hvor du bare har behov for at medbringe solcreme, en god bog mv. er det dejligt bare at slentre afsted med en lille taske eller stofnet.

16. Rejsedokumenter, visum og pas

happy guy on bicycle

Alt afhængigt af hvor du skal hen, er der muligvis nogle papirer du skal udfylde, have anskaffet dig et turistvisum eller have seks måneders gyldighed tilbage i dit pas. Husk at læs op på de regler der er for din destination, og gør det i god tid inden afgang! Dette er nok et af de kedeligste punkter på listen, men det er virkelig vigtigt at have papirer klar og det sparer rigtig meget tid og mange problemer. Igen, er det også godt at tjekke op på eventuelle vaccinationer, som din rejsedestination kan kræve for indgang.

17. Rejseforsikring

Surfers walking with surfboard in Sri Lanka

Hvis alt går som planlagt har du selvfølgelig en sikker og problemfri rejse. Men man ved desværre aldrig hvad der kan ske, og derfor er det vigtigt at have anskaffet sig en rejseforsikring inden afrejse. Medicin- og hospitalsregninger kan blive virkelig dyre virkelig hurtigt. Husk også at tjek om din rejseforsikring dækker surf relaterede aktiviteter/skader.

18. Adapter 

De er så nemme at pakke med det er så forfærdeligt at glemme. Tjek op på hvilken form for strøm der er på din destination, og dermed være klar over om du skal medbringe nogen form for adapter. Det er aldrig sjovt at stå i et nyt land uden strøm på telefonen, og adaptere i lufthavne er bare sindssygt dyre. 

19. Ting til hygge

Det er en god idé at medbringe ting du kan hygge dig med, imens du venter på bølgerne. En god bog, et spil, en skitsebog, et sæt kort mm. kan gøre ventetiden mere hyggelig og sjov. 

Nogle ekstra ting du også kan medbringe på din surf rejse:

  • Ørepropper: hvis du rejser til en af de koldere surf destinationer, kan ørepropper virkelig være til stor gavn. De kan afhjælpe at du får “surfer’s ear” (det kaldes det høretab der kan opstå når man udsættes for kold vand og vind)

  • GoPro eller andet kamera: det er altid sjovt at se film af sig selv og sine venner når man fanger bølger. Videoer af din surfing kan du også bruge til at analysere og blive bedre, eller lægge op på dine sociale medier.

  • Surf ur: det er en sjov accessories til de ægte surf nørder.

  • Skateboard: når vandet er fladt kan du øve din surf teknik på land med en surf skate. 

Nu er du helt klar til afgang! Men hvis du vil have mere inspiration kan du klikke her og læse vores blog om tips til at planlægge den perfekte surfrejse.

NEWSLETTER

Hold dig opdateret, tilmeld dig vores newsletter